15-16. I Østen skal lovsangen give ekko tilbage. Fjerne øer skal lovprise Herren, Israels Herre. Fra jordens ender synger de: “Æren er Guds, for han er retfærdig.”Men mit hjerte er tungt af sorg, jeg holder det ikke ud. Ondskaben vinder stadig frem, troløshed ligger på lur overalt.
17. Terror, ulykker og undertrykkelse rammer alle jordens folk.
18. Undslipper I terror, vil I styrte i en faldgrube. Kravler I op af faldgruben, bliver I fanget i en fælde.Straffen kommer ned fra himlen. Jorden ryster i sin grundvold.
19. Den slår revner og bryder sammen, ryster og skælver.
20. Verden vakler som en beruset, svajer som et faldefærdigt skur. Den segner under vægten af sin skyld og rejser sig ikke igen.
21. Til den tid vil Herren straffe himlens åndemagter såvel som jordens stolte herskere.
22. De bliver stuvet sammen som fanger og lænket i mørkets hule. Der må de vente til dommens dag.
23. Fuldmånen vil skjule sit ansigt og solen gemme sig væk, for Herren, den Almægtige, skal regere fra Zions bjerg i Jerusalem, og hans folks ledere skal se hans herlighed.