Gamle Testamente

Nye Testamente

Esajas 2:1-7-8 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

1. Her er endnu et budskab, som Herren gav Esajas om Judas folk og Jerusalems fremtid:

2. Det skal ske i de sidste dage,at Herrens tempelbjerg bliver verdens knudepunkt.Folk fra alverdens lande vil strømme derhen.

3. “Lad os rejse til Herrens bjerg,” vil de sige.“Lad os tage hen til Israels Guds bolig,så vi kan lære hans vilje at kendeog følge hans vejledninger,for den sande lære kommer fra Zion,Herrens ord udgår fra Jerusalem.”

4. Herren vil afgøre folkenes stridighederog være dommer for fjerne stormagter.Da vil de smede deres sværd om til plovskærog omdanne deres spyd til vingårdsknive.Landene vil holde op med at bekrige hinanden,og alt militær bliver overflødigt.

5. Kom, Israels folk, lad os leve i lyset af Herrens ord!

6. Herre, du har forladt dit folk, Jakobs efterkommere, for de har overtaget Østens mystik og filistrenes trolddomskunst. De er gået i forbund med de fremmede.

7-8. Landet er fyldt med afguder, som de tilbeder, skønt de selv har lavet dem. De har overflod af sølv og guld, utrolige skatte og utallige heste og stridsvogne.

Læs fyldestgørende kapitel Esajas 2