14. Herren har taget al fornuft og dømmekraft fra dem, så de raver omkring som berusede i deres eget bræk.
15. Egyptens skæbne er beseglet. Ingen, hverken høj eller lav, kan redde landet fra undergang.
16. Til den tid vil egypterne fortvivle som kvinder, ryste og skælve for Herren den Almægtiges hånd, der er løftet til slag.
17. Blot tanken om Judas land får dem til at ryste af skræk, for de ved jo, at Herren selv har lagt planer imod dem.
18. Engang vil der være fem af Egyptens byer, hvor man taler Kanaʼans sprog og sværger troskab til Herren, den Almægtige. En af de byer er ‘Solens by’.
19-20. Til den tid vil der stå et alter for Herren midt i Egypten og et monument for ham ved landets grænse som et vidnesbyrd om, at der findes gudfrygtige mennesker i Egypten. Når de derfor råber til Herren om hjælp imod deres undertrykkere, vil han sende en befrier og redde dem.
21. Da vil Herren åbenbare sig for egypterne, og de skal kende ham, ofre til ham og indfri de løfter, de aflægger til ham.
22. Herren vil straffe egypterne, men han vil også hjælpe og genoprette dem. For når de vender sig til Herren, vil han høre deres bøn og hjælpe dem.
23. Til den tid skal der gå en lige vej fra Egypten til Assyrien, og de to folk skal indgå forbund og tilbede Herren sammen.
24. Da skal Israel sammen med Egypten og Assyrien blive til velsignelse på jorden.
25. Herren vil velsigne dem med følgende ord: “Velsignet være mit folk Egypten. Velsignet være Assyrien, som jeg har skabt. Velsignet være Israel, min ejendom.”