Gamle Testamente

Nye Testamente

Esajas 17:9-14 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

9. Dine prægtige byer vil blive lagt i ruiner som en fældet skov på en bakketop, akkurat som byerne blev lagt i ruiner, dengang israelitterne først indtog landet. Alt skal ligge øde hen.

10. Hvorfor? Fordi du har forladt den Gud, som kan frelse dig, og ikke ænser Klippen, hvor du kunne have søgt tilflugt. Du kan plante de bedste vinsorter,

11. og selv om de skulle spire og blomstre, når du planter dem, så kommer du aldrig til at plukke druer fra dem. Du vil kun høste sorg og bitter smerte.

12. Hør larmen fra folkeslagenes hære. De larmer som havets oprørte bølger.

13. Men Gud truer ad dem, så de flygter langt bort. De jages som avner af bjergvinden, som tidselfrø for slettens hvirvelvind.

14. Aftenen er mættet af frygt, men før morgenen kommer, er fjenden borte. Sådan går det dem, der vil plyndre og gå på rov hos os.

Læs fyldestgørende kapitel Esajas 17