Gamle Testamente

Nye Testamente

Esajas 14:25-32 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

25. Jeg vil knuse den assyriske hær i mit land, nedtrampe dem på mine bjerge. Undertrykkerens åg skal fjernes fra mit folk, de skal fritages fra byrden på deres skuldre.

26. Sådan er min plan for hele jorden, min magt omfatter alle folkeslag.

27. Hvem kan modsætte sig mine planer? Hvem kan gøre modstand, når jeg går til angreb?”

28. Følgende budskab kom i det år, kong Ahaz døde:

29. Glæd dig ikke for tidligt, Filisterland, fordi kæppen, som slog dig, er knækket. Var kæppen en slange, så kommer der nu en giftig øgle i dens sted.

30. Jeg beskytter dem, der søger ly hos mig, som en hyrde våger over sine får, mens de græsser. Men din rest vil jeg dræbe med sult, de tiloversblevne slår jeg ihjel.

31. Skrig højt i byerne, filistre, klag i portene, lad angsten gribe jer, for I er dømt. En vældig støvsky nærmer sig fra nord, en hær af ivrige krigere.

32. Hvad skal vi svare folkenes sendebud? At Herren har lagt en grundvold på Zions bjerg, og dér kan de ydmyge blandt hans folk søge tilflugt.

Læs fyldestgørende kapitel Esajas 14