13. Du sagde til dig selv:‘Jeg vil stige op til himlen,rejse min trone højt over stjernerne,indtage min plads blandt gudernepå bjerget i det yderste nord.
14. Jeg vil stige op til de øverste himle,komme på højde med den almægtige Gud.’
15. I stedet blev du styrtet i dødsriget,i dets allerdybeste afgrund.
16. De, der ser dig der, vil undre sig:‘Er det ham, for hvem jorden bævede,og verdens riger rystede?
17. Er det ham, som lagde verdens lande øde,som jævnede storbyer med jordenog aldrig satte krigsfanger fri?’
18. Alle jordens andre kongerhviler værdigt i deres grave,
19. mens dit lig ligger henslængt,nedtrampet som en knækket grenmellem andre, der blev dræbt af sværdet,et kadaver kastet i et hulog dækket med sten.
20. Du får ingen kongelig begravelse,fordi du hærgede dit eget landog bragte død over dit eget folk.Din slægt skal uddøpå grund af din ondskab.
21. Dine sønner skal dræbessom straf for din synd.De skal ikke herske over jordenog fylde verden med byer.”
22. “Jeg vil rejse mig imod Babyloniens folk,” siger Herren, den Almægtige. “Jeg vil udrydde dem og deres børn, så der ingen efterkommere bliver.
23. Jeg gør Babylon til en sumpet ødemark, et hjemsted for ugler. Jeg fejer byen væk med ødelæggelsens kost.”
24. Herren, den Almægtige, har svoret: “De tanker, jeg tænker, bliver altid ført ud i livet. De planer, jeg lægger, kommer altid til at ske.
25. Jeg vil knuse den assyriske hær i mit land, nedtrampe dem på mine bjerge. Undertrykkerens åg skal fjernes fra mit folk, de skal fritages fra byrden på deres skuldre.