11. “Jeg er dødtræt af jeres ofre. Hold op med at bringe flere! Jeg bryder mig ikke om jeres fede væddere og blodet fra alle jeres offerdyr.
12. Hvorfor kommer I og tramper rundt i min helligdom med jeres nytteløse ofre?
13. Jeres røgelsesofre er en stank i næsen på mig. Jeres nymåne- og sabbatsfester, ja, alle jeres højtider, er forurenet af jeres ondskab.
14. Jeg hader jeres fester! Jeg kan ikke udstå synet af dem!
15. Når I rækker hænderne ud imod mig i bøn, vender jeg ryggen til. Jeg nægter at høre jeres bønner, uanset hvor meget I beder, for jeres hænder er plettet af det blod, I har udgydt.
16. Rens jer, så I bliver skyldfri! Lad mig ikke mere se nogen form for ondskab iblandt jer! Hold op med alt det onde!
17. Gør det gode, kæmp for retfærdigheden og hjælp de undertrykte, de faderløse og enkerne.”
18. “Kom, lad mig tale jer til fornuft,” siger Herren. “For selv om jeres synder er som røde blodpletter på jer, kan I blive uskyldsrene som nyfalden sne. Selv hvis I er røde som skarlagen over det hele, kan jeg gøre jer rene som den hvideste uld.
19. Hvis I er villige til at adlyde mig, skal I få lov til selv at høste og nyde, hvad I har sået i landet,
20. men hvis I er trodsige og egenrådige, bliver I udryddet af fjenden! Jeg, Herren, har talt!”
21. Jerusalem, du, som engang var så trofast imod Herren, er blevet ham utro. Før i tiden var du fuld af retsindige og retskafne mennesker, nu huser du mordere.
22. Engang var du som det rene sølv, nu er du som slagger. Engang var du en udsøgt vin, nu er du helt udvandet.
23. Dine ledere er oprørske og står i ledtog med forbrydere. De tager alle imod bestikkelse og er altid på udkig efter gaver. De tager sig ikke af de forældreløse, taler ikke enkers sag i retten.
24. Derfor siger Herren, Israels Gud, den Almægtige: “Ve jer, for nu vil jeg hævne mig på jer. I er blevet mine fjender!