33. Ved daggry skal du slå til og storme byen. Når Gaʼal og hans mænd så rykker ud imod dig, har du dem i din hule hånd!”
34. Samme nat begav Abimelek og hans hær sig på vej mod Sikem. Da de ankom, delte de sig i fire grupper og lagde sig i baghold omkring byen.
35. Tidligt næste morgen, da Abimelek og hans mænd rykkede frem mod byen, var Gaʼal gået ud til byens port, hvor lederne normalt samledes.
36. Da Gaʼal fik øje på den fremstormende hær, sagde han til Zebul: “Se over mod bjergene! Er det ikke en hær, der er på vej?” “Nej,” svarede Zebul, “det er bare bjergenes skygger, du kan se.”
37. “Nej, se engang!” blev Gaʼal ved. “Jeg er sikker på, at det er krigere, der kommer ned fra det hellige bjerg. Og se, der kommer flere ad vejen fra spåmændenes egetræ.”
38. Da udbrød Zebul: “Hvor er nu dine store ord? Var det ikke dig, der sagde: ‘Hvad bilder den Abimelek sig ind, og hvad ret har han til at herske over os.’? De mænd, du hånede i går, er nu på vej mod byen. Ryk ud imod dem!”
39. Så rykkede Gaʼal ud mod Abimelek sammen med mændene fra Sikem,
40. men Abimelek slog Gaʼals folk tilbage, så der lå sårede og dræbte hele vejen ind til byporten.
41. Abimelek vendte tilbage til Aruma, så det blev Zebul som fik til opgave at jage Gaʼal og hans brødre bort fra Sikem.
42. Næste dag gik mændene fra Sikem ud for at arbejde på deres marker, som de plejede. Da Abimelek fik det at vide,
43. kom han tilbage med sin hær, delte den i tre afdelinger og bad dem holde sig skjult på markerne om natten. Da han næste morgen så folkene komme ud af byen, gav han tegn til de tre hærafdelinger om at gå til angreb.