Gamle Testamente

Nye Testamente

Dommer 9:13-20 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

13. Men vinstokken afslog tilbuddet: ‘Skulle jeg holde op med at producere den vin, der glæder både Gud og mennesker, bare for at regere over jer?’

14. Så sagde træerne til tornebusken: ‘Vil du være konge over os?’

15. ‘Ja,’ svarede tornebusken, ‘hvis I er villige til at bøje jer og søge ly under min skygge. Vil I ikke det, skal flammer slå ud fra mine torne og brænde Libanons cedertræer ned til grunden!’ ”

16. Jotam fortsatte: “Var det mon på grundlag af trofasthed og oprigtighed, at I udråbte Abimelek til konge? Vil I påstå, at det var den rette måde at vise jeres taknemmelighed til Gideon og hans efterkommere på?

17. Kæmpede min far ikke selvopofrende for jer? Satte han ikke livet på spil, da han frelste jer fra midjanitterne?

18. Alligevel har I i dag gjort oprør imod ham og myrdet hans 70 sønner på en sten. Og I har tilmed udråbt hans slavepiges søn, Abimelek, til jeres konge, bare fordi han er jeres slægtning.

19. Havde I vist trofasthed over for Gideon og hans efterkommere, ville I have kunnet glæde jer med Abimelek, og Abimelek ville have kunnet glæde sig med jer.

20. Men nu skal flammer slå ud fra Abimelek og ødelægge Sikems og fæstningsbyens indbyggere, og flammer skal slå ud fra befolkningen og ødelægge Abimelek!”

Læs fyldestgørende kapitel Dommer 9