7. “Med disse 300 mænd vil jeg redde jer og besejre midjanitterne,” sagde Herren til Gideon. “Send alle de andre hjem!”
8. Så sendte Gideon de øvrige mænd hjem, men bad dem efterlade deres proviant og vædderhorn.
9. Om natten, mens midjanitterne sov trygt i deres lejr nede i dalen, sagde Herren til Gideon: “Stå op! Tag dine mænd og gå til angreb på midjanitterne, for jeg vil give dig sejr over dem.
10. Men hvis du er bange, kan du sammen med din våbendrager Pura snige dig ned til midjanitternes lejr
11. og lytte til, hvad der foregår. Det vil opmuntre dig og give dig mod til at gå til angreb.”I ly af mørket sneg Gideon og Pura sig nu af sted og nåede frem til udkanten af fjendens lejr.
12. Midjanitterne, amalekitterne og de øvrige ørkenfolk fra øst lå som en græshoppesværm ud over dalen—ja, de var talløse som sandet ved stranden, og der var flere kameler, end nogen kunne tælle.
13. Netop som Gideon listede sig hen til et telt, var en af krigerne derinde ved at fortælle en anden om en drøm, han havde haft: “Jeg drømte at et bygbrød kom rullende hen mod lejren. Det ramte et telt, væltede det og maste det fuldstændigt.”
14. Den anden kriger svarede: “Det kan kun betyde én ting: At Gud vil give israelitten Gideon sejr over hele vores hær.”