Gamle Testamente

Nye Testamente

Dommer 6:22-27 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

22. Så vidste Gideon, at det virkelig var Herrens engel, og han udbrød: “Ak, min Herre og Gud, det er ude med mig, for jeg har set Herrens engel ansigt til ansigt.”

23. Men Herren sagde: “Fred være med dig! Vær ikke bange. Du skal ikke dø.”

24. På det sted byggede Gideon et alter for Herren og kaldte det “Herrens fred”. Det står stadig i Ofra, på den jord, der tilhører Abiezers slægt.

25. Samme nat sagde Herren til Gideon: “Tag en af din fars tyre, den næstbedste, som er syv år gammel. Vælt så din fars Baʼals alter ned og hug afgudspælen ved siden af i stykker.

26. Når det er gjort, skal du på toppen af denne klippe bygge et alter for Herren, din Gud, på den foreskrevne måde. Brug træet fra pælen som brænde på alteret, og bring så tyren som et brændoffer til Herren.”

27. Gideon vækkede straks ti af sine tjenere og gjorde, som Herren havde befalet. Han gjorde det om natten, hvor ingen kunne se det, for han var bange for sin families og sine naboers reaktion.

Læs fyldestgørende kapitel Dommer 6