18. Vent her, indtil jeg kommer tilbage med en offergave til dig.” “Jeg bliver her, til du kommer tilbage,” lovede englen.
19. Gideon skyndte sig nu hjem, slagtede og tilberedte et gedekid, hvorefter han tog en stor pose mel og bagte brød uden surdej. Så lagde han kødet i en kurv, hældte suppen i en krukke og bar det ud til englen, som sad under egetræet.
20. Da sagde Guds engel: “Læg kødet og brødene på stenen derhenne og hæld suppen ud over det!”Gideon gjorde, som englen sagde,
21. og englen rørte kødet og brødene med sin stav. Ild flammede op fra stenen og fortærede det hele. Så var englen borte.
22. Så vidste Gideon, at det virkelig var Herrens engel, og han udbrød: “Ak, min Herre og Gud, det er ude med mig, for jeg har set Herrens engel ansigt til ansigt.”
23. Men Herren sagde: “Fred være med dig! Vær ikke bange. Du skal ikke dø.”
24. På det sted byggede Gideon et alter for Herren og kaldte det “Herrens fred”. Det står stadig i Ofra, på den jord, der tilhører Abiezers slægt.
25. Samme nat sagde Herren til Gideon: “Tag en af din fars tyre, den næstbedste, som er syv år gammel. Vælt så din fars Baʼals alter ned og hug afgudspælen ved siden af i stykker.
26. Når det er gjort, skal du på toppen af denne klippe bygge et alter for Herren, din Gud, på den foreskrevne måde. Brug træet fra pælen som brænde på alteret, og bring så tyren som et brændoffer til Herren.”
27. Gideon vækkede straks ti af sine tjenere og gjorde, som Herren havde befalet. Han gjorde det om natten, hvor ingen kunne se det, for han var bange for sin families og sine naboers reaktion.
28. Da folk stod op om morgenen, opdagede de, at baʼalsalteret var revet ned og afgudspælen var væk. I stedet stod der et nyt alter med resterne af brændofferet ovenpå.
29. “Hvem har gjort det?” sagde folk til hinanden. Så spurgte de sig frem og fandt ud af, at det var Gideon.