Gamle Testamente

Nye Testamente

Dommer 5:7-25 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

7. Bønderne holdt sig bag storbyens mure,landsbyidyl var en saga blot,indtil jeg, Debora, stod fremog blev som en mor for Israel.

8. Da Israel valgte sig nye guder,blev der ufred og kaos overalt.Der var fyrre tusind krigere i Israel,men hvor så man et skjold eller spyd?

9. Mit hjerte banker for Israels ledereog for folket, der frivilligt fulgte dem.Pris Herren for dem!

10. I, som rider på glinsende æsler,I, som sidder på fornemme sadeltæpper,I, som vandrer til fods på vejen, hør efter!

11. Lyt til vanddragerne ved brøndens vandtrug.De synger om Herrens sejre og Israels bønders bedrifter.Herrens folk kom i flok,i byporten råbte de:

12. “Træd frem, Debora, træd frem og syng krigssange!Rejs dig, Barak, rejs dig, kom og tag fjender til fange!”

13. Den gudfrygtige rest sluttede sig til hæren.Herrens folk kom til mig og krigerne.

14. De kom fra Efraims land,som engang tilhørte Amalek.Nogle kom helt fra Benjamins land.Fra Makir kom mægtige krigere,fra Zebulon stærke ledere,

15. Issakars hærførere sluttede op om Debora,de løb med Barak ned ad bjerget.Rubens klaner var ubeslutsomme:

16. Hvorfor blev I siddende mellem kvægfoldene?Var det for at høre hyrderne fløjte?Rubens klaner var for ubeslutsomme.

17. Gileads folk blev på den anden side af Jordanfloden.Hvorfor blev Dan ved sine skibe?Asher sad stille ved havets vande,han blev i sin sikre havn.

18. Men Zebulon satte livet på spil,Naftali sloges på slagmarken.

19. Kanaʼans konger kom til Taʼanak,de væbnede sig til kamp ved Megiddos vande.Men sejren gled dem af hænde,krigsbytte fik de intet af.

20. Himlens kræfter kæmpede for os,tordnede og lynede mod Siseras hær.

21. Kishons vand svulmede med stormflods styrke,den gamle bæk fejede fjenden væk.Fat mod, min sjæl,løb frem med styrke.

22. Da hamrede hingstenes hove,i galop fór de frem.

23. “Forbandet være dem, der holdt sig tilbage!”sagde Herrens engel.“De kom ikke Herren til hjælpimod hans vældige fjender.”

24. Velsignet blandt kvinder er Jael,kenitten Hebers kone.Hun er den mest velsignedeaf alle kvinder, der bor i telte.

25. Sisera bad om vand,men Jael gav ham mælk,tykmælk i en fornem skål.

Læs fyldestgørende kapitel Dommer 5