4. Herre, da du førte dit folk op fra Seir,da du ledte os fra Edoms land,da skælvede og rystede jorden,himlen kunne ikke holde tæt,skyerne rystede regnen af sig.
5. Bjergene bævede for Herren,Sinai skælvede for Israels Gud.
6. Men på Shamgars tid gemte man sig,på Jaels tid lå vejene øde,folk sneg sig af sted ad de afsides stier.
7. Bønderne holdt sig bag storbyens mure,landsbyidyl var en saga blot,indtil jeg, Debora, stod fremog blev som en mor for Israel.
8. Da Israel valgte sig nye guder,blev der ufred og kaos overalt.Der var fyrre tusind krigere i Israel,men hvor så man et skjold eller spyd?
9. Mit hjerte banker for Israels ledereog for folket, der frivilligt fulgte dem.Pris Herren for dem!
10. I, som rider på glinsende æsler,I, som sidder på fornemme sadeltæpper,I, som vandrer til fods på vejen, hør efter!
11. Lyt til vanddragerne ved brøndens vandtrug.De synger om Herrens sejre og Israels bønders bedrifter.Herrens folk kom i flok,i byporten råbte de:
12. “Træd frem, Debora, træd frem og syng krigssange!Rejs dig, Barak, rejs dig, kom og tag fjender til fange!”
13. Den gudfrygtige rest sluttede sig til hæren.Herrens folk kom til mig og krigerne.
14. De kom fra Efraims land,som engang tilhørte Amalek.Nogle kom helt fra Benjamins land.Fra Makir kom mægtige krigere,fra Zebulon stærke ledere,
15. Issakars hærførere sluttede op om Debora,de løb med Barak ned ad bjerget.Rubens klaner var ubeslutsomme: