Gamle Testamente

Nye Testamente

Dommer 4:16-24 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

16. Barak og hans mænd forfulgte fjenderne og deres vogne helt til Haroshet-ha-Gojim, indtil hele Siseras hær var hugget ned.

17-18. I mellemtiden var Sisera undsluppet og var nået til kenitten Hebers lejr. Hebers slægt havde nemlig indgået en venskabspagt med kong Jabin af Hatzor. Hebers kone, Jael, gik nu Sisera i møde og sagde: “Her har du intet at frygte. Kom med ind i mit telt.” Så fulgte han med hende ind i teltet, hvor hun dækkede ham til med et tæppe.

19. “Giv mig lidt vand,” sagde han til hende, “jeg er så tørstig.” Hun gav ham lidt mælk fra lædersækken og dækkede ham til igen.

20. “Stil dig i teltdøren,” fortsatte han, “og hvis der kommer nogen og spørger, om der er en kriger her, skal du sige nej.”

21. Men da Sisera var faldet i søvn af udmattelse, tog Jael en spids teltpløk og en hammer og sneg sig hen til ham. Så hamrede hun pløkken gennem tindingen på ham og ned i jorden.

22. Da Barak senere kom for at lede efter Sisera, gik Jael ham i møde og sagde: “Kom, så skal jeg vise dig ham, du leder efter.” Da fulgte Barak efter hende ind i teltet og fandt Sisera død med teltpløkken gennem tindingen.

23. Den dag så israelitterne, hvordan Herren gav dem sejr over kanaʼanæerkongen Jabin,

24. og fra den dag fik Israels folk mere og mere overtaget, indtil de til sidst fik udryddet ham og hans folk.

Læs fyldestgørende kapitel Dommer 4