Gamle Testamente

Nye Testamente

Dommer 4:1-5 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

1. Efter Ehuds død gjorde israelitterne igen, hvad der var ondt i Herrens øjne.

2. Da udleverede Herren dem til kanaʼanæerkongen Jabin af Hatzor. Kongens hærfører hed Sisera, og han boede i Haroshet-ha-Gojim.

3. Med sine 900 stridsvogne med jernbeslåede hjul besejrede han israelitterne og undertrykte dem brutalt i 20 år. Til sidst råbte folket til Herren om hjælp.

4. På det tidspunkt var profeten Debora, Lappidots kone, dommer i Israel.

5. Hun plejede at sidde under Deboras palmetræ et sted mellem Rama og Betel i Efraims højland, og dér kom israelitterne til hende med deres retssager.

Læs fyldestgørende kapitel Dommer 4