Gamle Testamente

Nye Testamente

Dommer 2:9-17 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

9. og blev begravet på sin arvelod i Timnat-Heres i Efraims højland nord for Gaʼashbjerget.

10. Efterhånden som hele den generation uddøde, blev den afløst af en ny generation, som hverken kendte Herren eller huskede de undere, han havde gjort for Israel,

11. og de gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne og dyrkede afguderne.

12-13. De vendte sig fra Herren, den Gud, som deres forfædre havde tilbedt, og som havde ført dem ud af Egypten, og dyrkede i stedet Baʼal og de andre afguder, som nabofolkene dyrkede.

14. Derfor blussede Herrens vrede op imod Israel, så han udleverede dem til deres fjender, der kom fra alle sider og hærgede og plyndrede deres land.

15. Når Israels folk gik til kamp imod deres fjender, hjalp Herren fjenderne med at besejre dem—nøjagtig sådan som han havde lovet. På den måde kom folket i stor nød.

16. Så greb Herren ind og gav dem ledere—de såkaldte dommere—der skulle redde dem fra deres fjender.

17. Men folket ville heller ikke adlyde deres befriere. De fortsatte med at være troløse imod Herren og med at tilbede andre guder. De fulgte således ikke deres forfædres levevis, for de adlød ikke længere Herrens bud.

Læs fyldestgørende kapitel Dommer 2