Gamle Testamente

Nye Testamente

Dommer 2:1-6 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

1. Herrens engel drog op fra Gilgal og kom til israelitterne med følgende budskab: “Jeg førte jer fra Egypten til det land, jeg lovede jeres forfædre, og jeg forsikrede jer, at jeg aldrig ville bryde min pagt med jer.

2. I måtte til gengæld ikke slutte fred med landets indbyggere, men derimod sørge for at ødelægge deres afgudsaltre. Hvorfor har I nu været ulydige og ikke overholdt jeres del af pagten?

3. Fordi I har gjort det, vil jeg ikke længere drive de folk ud, som bor i jeres land. De vil være en torn i øjet på jer, og de vil lokke jer til at dyrke deres guder.”

4. Da englen havde talt, brast israelitterne i gråd,

5. og derfor kaldte man det sted for Bokim. Derefter bragte de ofre til Herren.

6. Efter at Josva havde opløst den forenede hær, var stammerne rejst hver til sit område for at bosætte sig.

Læs fyldestgørende kapitel Dommer 2