Gamle Testamente

Nye Testamente

Dommer 18:6-15-16 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

6. Præsten svarede: “Vær ved godt mod! Herren vil være med jer på rejsen!”

7. Derefter fortsatte de fem mænd til byen Lajish. De så, at byens folk levede ubekymret i fred og sikkerhed ligesom sidonierne, at de var velstående og ikke manglede noget, og at de boede langt fra Sidon og ingen kontakt havde med de omkringboende aramæere.

8. Da spionerne kom tilbage til Zora og Eshtaol, spurgte deres stammefæller dem: “Hvordan gik det? Hvad fandt I ud af?”

9-10. Mændene svarede: “Lad os tage af sted og erobre Lajish! Vi har set, at landet er virkelig godt. Der er ikke noget at betænke sig på. Folket dér lever fredeligt og bekymrer sig ikke om noget, for de mangler intet. Gud har givet os et frugtbart og rummeligt land.”

11. Så rykkede danitterne op fra Zora og Eshtaol med en hær på 600 bevæbnede krigere,

12. og de slog lejr ved det sted vest for Kirjat-Jearim i Juda, som den dag i dag kaldes Dans Lejr.

13. Derfra gik de ind i Efraims højland.Da de kom til Mikas hus,

14. sagde spionerne til krigerne: “I gudehuset derhenne er der en efod, nogle husguder, et gudebillede og en støbt gudestatuette. Mon ikke vi er enige om, hvad vi skal gøre?”

15-16. Så gik de fem mænd hen til gudehuset, mens de 600 krigere blev stående uden for porten. Da den unge præst kom ud til porten, hilste mændene hjerteligt på ham.

Læs fyldestgørende kapitel Dommer 18