Gamle Testamente

Nye Testamente

Dommer 18:12-23 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

12. og de slog lejr ved det sted vest for Kirjat-Jearim i Juda, som den dag i dag kaldes Dans Lejr.

13. Derfra gik de ind i Efraims højland.Da de kom til Mikas hus,

14. sagde spionerne til krigerne: “I gudehuset derhenne er der en efod, nogle husguder, et gudebillede og en støbt gudestatuette. Mon ikke vi er enige om, hvad vi skal gøre?”

15-16. Så gik de fem mænd hen til gudehuset, mens de 600 krigere blev stående uden for porten. Da den unge præst kom ud til porten, hilste mændene hjerteligt på ham.

17. Mens præsten stod udenfor sammen med krigerne, kom de fem mænd ud fra Mikas gudehus med gudebilledet, efoden, husguderne og den støbte gudestatuette.

18. “Hvad er det, I gør?” udbrød præsten forbavset.

19. “Ti stille og følg med!” svarede de. “Fra nu af skal du være vejleder og præst for os! Er det ikke bedre at være præst for en hel stamme end bare for en enkelt mand?”

20. Det forslag syntes præsten godt om, og uden yderligere indvendinger tog han efoden, husguderne og gudebilledet og fulgte med dem.

21. Hele gruppen fortsatte nu rejsen mod Lajish med deres børn, kvæg og ejendele forrest.

22. Da de var kommet lidt på afstand, tilkaldte Mika sine naboer og satte efter dem, der havde stjålet hans guder. Da de havde indhentet dem,

23. råbte de til dem, at de skulle standse.“Hvad er der i vejen?” spurgte danitterne. “Hvorfor kommer du med alle de folk?”

Læs fyldestgørende kapitel Dommer 18