17. “Sig os dit navn,” fortsatte Manoa, “så vi kan ære dig og fortælle om dig til andre, når dit ord er gået i opfyldelse, og drengen er født.”
18. “Hvorfor spørger du om det?” svarede englen. “Mit navn er overnaturligt.”
19. Derefter tog Manoa et gedekid og noget korn og ofrede det til Herren på en klippe. For øjnene af Manoa og hans kone gjorde Herren en overnaturlig ting:
20. Da flammerne slog op fra alteret mod himlen, steg englen opad midt i flammerne. Da Manoa og hans kone så det, faldt de på knæ med ansigtet mod jorden i tilbedelse.
21. Men englen forsvandt og viste sig aldrig for dem igen. Da gik det op for Manoa, at det var Gud selv i form af en engel.
22. “Vi har set Gud!” udbrød han. “Det er den visse død!”
23. Men hans kone svarede: “Hvis Herren ville slå os ihjel, ville han da ikke have taget imod vores brændoffer eller vist sig for os og fortalt os den vidunderlige nyhed, at vi vil få en søn!”
24. Da hun senere fødte en søn, kaldte hun ham Samson. Drengen voksede op, og Herren velsignede ham.
25. Og Guds Ånd begyndte at komme over ham med styrke og kraft ved Dans Lejr mellem Zora og Eshtaol.