Gamle Testamente

Nye Testamente

Dommer 13:1-6 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

1. Israels folk gjorde igen, hvad der var ondt i Herrens øjne. Så udleverede han dem til filistrene, der undertrykte dem i 40 år.

2. På den tid boede der en mand ved navn Manoa fra Dans stamme i byen Zora. Hans kone kunne ikke blive gravid, så de havde ingen børn.

3. En dag viste Herrens engel sig for Manoas kone og sagde til hende: “Du har aldrig kunnet få børn, men du vil snart blive gravid og føde en søn!

4. Du må ikke drikke vin eller øl eller spise kød fra noget urent dyr.

5. Du må heller ikke klippe din søns hår, for han skal være naziræer og særligt indviet til at tjene Gud fra fødslen af. Han skal tage de indledende skridt til at befri Israel fra filistrenes undertrykkelse.”

6. Kvinden gik straks til sin mand og sagde: “En mand fra Gud viste sig for mig. Han så ud som en Herrens engel, frygtindgydende! Jeg spurgte ikke, hvor han kom fra, og han sagde ikke, hvad han hed.

Læs fyldestgørende kapitel Dommer 13