Gamle Testamente

Nye Testamente

Dommer 1:15-25 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

15. “Velsign mig med en afskedsgave. Du har jo bortgiftet mig til det tørre sydland, så jeg har brug for nogle vandkilder.” Så gav Kaleb hende de øvre og de nedre kilder.

16. Dengang Judas stamme drog op fra Palmernes By, fulgte efterkommerne af Mosesʼ svigerfar med dem. De hed kenitterne, og de slog sig ned blandt de øvrige beboere i Negevs ørken syd for Arad.

17. Da Judas og Simeons mænd drog i kamp sammen, udryddede de kanaʼanæerne i Zefat og udslettede byen totalt. Derfor kaldes byen nu Horma.

18. Judas hær indtog også byerne Gaza, Ashkalon og Ekron med de omkringliggende områder.

19. Herren hjalp Judas stamme med at indtage højlandet, men de klarede ikke at få alle folkene i lavlandet drevet bort, fordi de havde stridsvogne af jern.

20. Kaleb havde nu fået Hebron, som Moses i sin tid havde lovet ham, og han fik jaget de folk bort, som boede der. De var efterkommere af Anaks tre sønner.

21. Benjamins stamme fordrev ikke alle jebusitterne fra Jerusalem. Derfor bor jebusitterne stadig i byen sammen med benjaminitterne.

22-23. Efraims og Manasses stammer angreb byen Betel, tidligere kaldet Luz, og Herren var med dem. De sendte først spioner af sted,

24. som fangede en mand, der var på vej ud af byen. De sagde så til ham: “Hvis du viser os, hvordan vi kommer ind i byen, vil vi skåne dit liv.”

25. Manden viste dem et smuthul, hvorefter hele byens befolkning blev hugget ned, med undtagelse af den mand og hans familie.

Læs fyldestgørende kapitel Dommer 1