9. Men Herre, vores Gud, du er nådig og barmhjertig, selvom vi gjorde oprør imod dig
10. og ikke fulgte de love, du gav os gennem dine tjenere, profeterne.
11. Hele Israels folk syndede imod dig. Vi vendte os fra dig og adlød ikke din vilje. Derfor straffede du os med de forbandelser, som din tjener Moses advarede os om i Toraen.
12. Du gjorde nøjagtigt, som du havde forudsagt. Aldrig har en lignende katastrofe ramt et folk som den, der ramte Jerusalem.
13. Hver eneste forbandelse nævnt i Toraen gik i opfyldelse. Vi forsøgte ikke engang at afværge straffen ved at se sandheden i øjnene og vende os fra vores synder.
14. Du bragte katastrofen over os, fordi vi var ulydige mod dig. Du handlede blot retfærdigt, som du altid gør.
15. Herre, vores Gud, du viste din vældige magt, da du i sin tid førte dit folk ud af Egypten, og det vil vi altid takke dig for. Alligevel svigtede vi dig, og vi er fulde af ondskab.
16. Herre, du har vist din trofasthed og nåde mod os mange gange. Derfor beder jeg dig nu om at vende din voldsomme vrede bort fra Jerusalem—din egen by, dit hellige bjerg! For som følge af vores synder og vores forfædres ondskab er Jerusalem og dit folk blevet til spot for de omkringboende folkeslag.
17. Hør din tjeners indtrængende bøn, Gud! For din egen æres skyld, Herre, genopret din helligdom, som i dag ligger øde hen!
18. Vend dit øre til mig og lyt til min bøn! Luk dine øjne op og se den vanære, der har ramt os og Jerusalem, din egen by! Vi beder om nåde, ikke fordi vi har fortjent det, men fordi du er barmhjertig.
19. Hør vores bøn, Herre! Tilgiv os, Herre! Lyt til os, Herre, og grib ind for din egen æres skyld. Det er jo dit folk og din by, det gælder.”
20. Således bad jeg til Herren, min Gud. Jeg bekendte min og mit folks synd og bad om genoprettelse for Jerusalem.