19. det træ er Dem selv, Deres Majestæt! De er blevet stor og mægtig, så Deres storhed når til himlen og Deres magt til jordens yderste grænser.
20. Det, De derefter så—at en engel kom ned fra Himlen og sagde: ‘Fæld træet og ødelæg det, men lad stubben med rødderne blive stående bundet med en lænke af jern og bronze. Han skal leve under åben himmel, og lad ham æde græs som dyrene, indtil der er gået syv år’—
21. det betyder, at den almægtige Gud har besluttet, hvad der skal ske med Dem:
22. De vil blive udstødt af menneskenes samfund og skal leve som et dyr. De kommer til at æde græs som kvæget og blive udsat for vejr og vind. I syv år skal De leve på den måde, indtil De indser, at den almægtige Gud er Herre over alle jordiske kongeriger, og at han giver magten til hvem, han vil.
23. Men når stubben med rødderne blev efterladt i jorden, betyder det, at han vil give Dem kongeværdigheden igen, så snart De erkender, at det er Himlens Gud, som har magten.
24. Lyt derfor til mit råd: Opgiv Deres syndige liv og gør, hvad der er ret. Hold inde med Deres ondskab og vær barmhjertig over for de fattige. Så vil det måske alligevel gå godt for Dem.”
25. Det viste sig, at alt, hvad Daniel havde sagt, gik i opfyldelse.
26. Tolv måneder senere, da jeg, kong Nebukadnezar, opholdt mig på taget af mit palads i Babylon,
27. udbrød jeg: “Se, hvor prægtig Babylon er blevet! Jeg har opført denne storslåede by og gjort den til min kongelige residens som et udtryk for min enestående magt og til ære for mig, som den store konge, jeg er.”