Gamle Testamente

Nye Testamente

Daniel 4:14-21 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

14. Denne dom er bragt af engle, for at alle mennesker kan forstå, at den højeste Gud er Konge over alle konger, og at han ønsker ydmyge ledere.’

15. Ja, Belteshazzar, det var, hvad jeg så i min drøm. Fortæl mig nu, hvad det betyder. Ingen af vismændene i mit rige kunne tyde min drøm. Men du kan, for de hellige guders ånd er i dig.”

16. Daniel, som jeg kaldte Belteshazzar, stod længe tavs og med et forfærdet udtryk i ansigtet. Til sidst sagde jeg: “Belteshazzar, du skal ikke være bange for at fortælle mig betydningen!”Belteshazzar svarede: “Deres Majestæt, gid det forfærdelige, som denne drøm forudsiger, gjaldt Deres fjender og ikke Dem!

17. Det træ, De så, og som voksede sig stort og nåede himlen, så alle på jorden kunne se det,

18. som havde friske grønne blade og frugt nok til føde for alle, i hvis skygge dyrene hvilede, og i hvis grene fuglene byggede rede,

19. det træ er Dem selv, Deres Majestæt! De er blevet stor og mægtig, så Deres storhed når til himlen og Deres magt til jordens yderste grænser.

20. Det, De derefter så—at en engel kom ned fra Himlen og sagde: ‘Fæld træet og ødelæg det, men lad stubben med rødderne blive stående bundet med en lænke af jern og bronze. Han skal leve under åben himmel, og lad ham æde græs som dyrene, indtil der er gået syv år’—

21. det betyder, at den almægtige Gud har besluttet, hvad der skal ske med Dem:

Læs fyldestgørende kapitel Daniel 4