1. Jeg, Nebukadnezar, levede en magelig og ubekymret tilværelse her i mit palads.
2. Men en nat havde jeg en drøm, som forfærdede mig, og de syner, jeg så, gjorde mig skrækslagen.
3. Jeg tilkaldte alle Babyloniens astrologer, præster og vismænd, for at de skulle fortælle mig, hvad drømmen betød,
4. og de kom alle sammen. Men da jeg fortalte dem, hvad jeg havde drømt, var der ingen af dem, der kunne tyde drømmen for mig.
5. Til sidst kaldte jeg Daniel ind, ham som jeg har opkaldt efter min gud og givet navnet Belteshazzar. Han har de hellige guders ånd i sig.
6. “Belteshazzar,” sagde jeg til ham, “du er den klogeste af alle mine vismænd! Jeg ved, at de hellige guders ånd er i dig, og at du kan løse ethvert mysterium. Lad mig fortælle dig min drøm, så du kan tyde den for mig:
7. Jeg så et stort træ, som stod midt på jorden. Det var meget højt,
8. og det blev ved med at vokse, til toppen nåede himlen. Det kunne ses af alle ud over jorden.
9. Bladene var friske og grønne, og grenene var fulde af frugt, så der var mad nok til alle. De vilde dyr søgte ind i træets skygge, fuglene byggede rede i dets grene, og alle levede af træets frugt.
10. Derefter så jeg i drømmen en budbringer, en engel, komme ned fra Himlen,
11. og han råbte: ‘Fæld træet, så dyrene flygter, og fuglene flyver væk! Hug grenene over! Riv bladene af og spred frugterne!
12. Men lad stubben med rødderne være. Lad den stå i græsset med en lænke af jern og bronze omkring.Han skal leve under åben himmel og gå rundt på græsmarkerne sammen med dyrene.