Gamle Testamente

Nye Testamente

Daniel 2:1-10 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

1. I sit andet regeringsår havde Nebukadnezar nogle drømme, der gjorde ham så urolig, at han ikke kunne sove.

2. Han sammenkaldte da alle sine astrologer, præster og vismænd og bad dem fortælle, hvad han havde drømt.

3. “Jeg har haft en foruroligende drøm,” forklarede han, “og jeg falder ikke til ro, før jeg forstår, hvad den drejer sig om.”

4. “Deres Majestæt længe leve!” sagde de alle sammen på aramæisk. “Fortæl os drømmens indhold, så skal vi nok forklare dig dens betydning.”

5. “Nej!” svarede kongen. “Hvis I ikke fortæller mig både drømmen og dens betydning, bliver I skåret i småstykker og jeres huse jævnet med jorden.

6. Men hvis I kan fortælle mig drømmens indhold, og hvad den betyder, vil jeg til gengæld overøse jer med gaver og hædersbevisninger. Kom nu i gang!”

7. “Hvordan kan vi fortælle Dem, hvad drømmen betyder, hvis De ikke vil fortælle os, hvad drømmen handler om?” protesterede vismændene.

8-9. Da udbrød kongen: “Hør, I er kun ude på at trække tiden ud med den slags omsvøb. I ved jo godt, at jeg ikke er bange for at gøre alvor af min trussel. Sig mig nu, hvad jeg drømte, for det er kun på den måde, jeg kan være sikker på, at I virkelig kan tyde den.”

10. “Men, Deres Majestæt,” indvendte de, “der findes ikke det menneske på jorden, som kan gøre, hvad De forlanger! Aldrig har en konge krævet noget lignende af en drømmetyder!

Læs fyldestgørende kapitel Daniel 2