Gamle Testamente

Nye Testamente

Daniel 12:7-13 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

7. Manden i den hvide dragt løftede hænderne mod himlen og svor ved den levende Gud. “Der vil gå én tid, to tider og en halv tid,” sagde han. “Når forfølgelsen af Guds folk er forbi, vil alt dette være sket.”

8. Jeg hørte, hvad han sagde, men forstod ikke, hvad han mente. Så spurgte jeg igen: “Herre, hvad skal der så ske bagefter?”

9. Men han svarede: “Gå nu, Daniel, for de her ting skal ligge skjult indtil tidernes afslutning.

10. Mange vil blive renset og helliggjort gennem lidelser, men de gudløse vil blive ved at være gudløse og ikke fatte noget som helst. Kun de, der har åndelig indsigt, vil kunne forstå betydningen af det.

11. Fra det tidspunkt, hvor de daglige ofre ophører, og templet vanæres med afgudsdyrkelse, vil der gå 1290 dage.

12. Velsignede er de, som klarer at holde ud i 1335 dage.

13. Gå nu din vej og fortsæt med dit liv. En dag vil du dø, men du vil genopstå og få din løn ved tidernes afslutning.”

Læs fyldestgørende kapitel Daniel 12