18. Så vender han opmærksomheden mod landene langs Middelhavets kyst og erobrer en del af dem. Men en hærfører standser ham og gør ende på hans overmod ved at besejre ham i et knusende nederlag.
19. Derefter trækker han sig tilbage til sit eget lands fæstninger, men han bliver besejret og forsvinder ud af billedet.
20. Hans efterfølger vil opkræve skatter i de besatte områder, men efter en kort regeringsperiode dør han, dog ikke i krig eller åben kamp.
21. Den næste, der kommer til magten, er en ondsindet person, som ikke er den retmæssige tronfølger. Han tilraner sig pludselig magten ved hjælp af intriger og løgn.
22. Enhver, der modsætter sig ham, ryddes af vejen, også en af ypperstepræsterne.
23. Han indgår alliancer, men føler sig ikke selv bundet af dem. Ved hjælp af nogle få lydige håndlangere får han mere og mere magt.
24. Han gør noget, som ingen af hans forfædre kunne finde på: Uden varsel plyndrer han sit eget lands rigeste områder og deler byttet ud til sine håndlangere. Selv de stærkeste fæstninger har han planer om at indtage, dog kun for en tid.
25. Han samler sine styrker og sit mod og rykker ud mod Egypten med en mægtig hær. Egyptens konge går imod ham, også med en mægtig hær, men kan ikke slå ham, for han bliver offer for intriger.
26. Hans egne rådgivere modarbejder ham, en del af hæren deserterer, og mange bliver dræbt under flugten.