7. Jeg var den eneste, der så manden. Mine ledsagere kunne ikke se ham, men blev rædselsslagne på grund af lyset og løb deres vej for at komme i dækning,
8. så jeg stod alene tilbage. Jeg følte knæene vakle under mig, mit ansigt var ligblegt, og jeg kunne ikke røre mig ud af stedet.
9. Da jeg hørte hans stemme, svimlede det for mig, og jeg faldt ned med ansigtet mod jorden.
10. Men en hånd tog fat i mig og fik mig skælvende op på mine knæ og hænder.
11. “Daniel, Gud sætter stor pris på dig!” sagde han. “Rejs dig og lyt omhyggeligt til det, jeg har at sige, for Gud har sendt mig til dig!” Så rejste jeg mig op, stadig rystende af skræk.
12. “Vær ikke bange, Daniel,” fortsatte han. “Allerede den første dag, du besluttede at bede om indsigt og at ydmyge dig for Gud, blev din bøn hørt, og derfor er jeg kommet.
13. Den mægtige åndsmagt, der styrer det persiske rige, blokerede imidlertid vejen for mig i 21 dage. Men så kom ærkeenglen Mikael mig til hjælp, og jeg efterlod ham dér i kamp med den persiske åndsfyrste.
14. Jeg er kommet for at vise dig endnu et syn, så du kan forstå, hvad der skal ske med dit folk engang i fremtiden.”
15. Mens jeg lyttede til englens ord, stod jeg med bøjet hoved, ude af stand til at sige noget.
16. Men så rørte han ved mine læber, og jeg åbnede munden og sagde: “Herre, ved synet af dig blev jeg skrækslagen og ganske udmattet.