5. Pludselig så jeg en mand i en lang, hvid klædning og med et bælte af det fineste guld bundet om livet.
6. Kroppen udstrålede et lys som fra en kostbar ædelsten, ansigtet glimtede som lyn, øjnene flammede som ild, armene og fødderne skinnede som poleret bronze, og hans stemme rungede som råbet fra en stor menneskemængde.
7. Jeg var den eneste, der så manden. Mine ledsagere kunne ikke se ham, men blev rædselsslagne på grund af lyset og løb deres vej for at komme i dækning,
8. så jeg stod alene tilbage. Jeg følte knæene vakle under mig, mit ansigt var ligblegt, og jeg kunne ikke røre mig ud af stedet.
9. Da jeg hørte hans stemme, svimlede det for mig, og jeg faldt ned med ansigtet mod jorden.
10. Men en hånd tog fat i mig og fik mig skælvende op på mine knæ og hænder.
11. “Daniel, Gud sætter stor pris på dig!” sagde han. “Rejs dig og lyt omhyggeligt til det, jeg har at sige, for Gud har sendt mig til dig!” Så rejste jeg mig op, stadig rystende af skræk.
12. “Vær ikke bange, Daniel,” fortsatte han. “Allerede den første dag, du besluttede at bede om indsigt og at ydmyge dig for Gud, blev din bøn hørt, og derfor er jeg kommet.