10. Men en hånd tog fat i mig og fik mig skælvende op på mine knæ og hænder.
11. “Daniel, Gud sætter stor pris på dig!” sagde han. “Rejs dig og lyt omhyggeligt til det, jeg har at sige, for Gud har sendt mig til dig!” Så rejste jeg mig op, stadig rystende af skræk.
12. “Vær ikke bange, Daniel,” fortsatte han. “Allerede den første dag, du besluttede at bede om indsigt og at ydmyge dig for Gud, blev din bøn hørt, og derfor er jeg kommet.
13. Den mægtige åndsmagt, der styrer det persiske rige, blokerede imidlertid vejen for mig i 21 dage. Men så kom ærkeenglen Mikael mig til hjælp, og jeg efterlod ham dér i kamp med den persiske åndsfyrste.
14. Jeg er kommet for at vise dig endnu et syn, så du kan forstå, hvad der skal ske med dit folk engang i fremtiden.”
15. Mens jeg lyttede til englens ord, stod jeg med bøjet hoved, ude af stand til at sige noget.
16. Men så rørte han ved mine læber, og jeg åbnede munden og sagde: “Herre, ved synet af dig blev jeg skrækslagen og ganske udmattet.
17. Hvordan skulle jeg, din ringe tjener, turde sige noget til dig, herre? Jeg kan dårligt få vejret af skræk og udmattelse.”
18. Englen, der lignede et menneske, rørte igen ved mig, og jeg følte mig styrket.
19. “Vær ikke bange,” sagde han. “Gud sætter stor pris på dig. Vær frimodig og stærk.” Hans ord styrkede mig, og jeg sagde: “Tal kun, herre, for du har styrket mig.”
20. “Ved du, hvorfor jeg er kommet?” spurgte han. “Snart skal jeg vende tilbage og fortsætte kampen imod åndsfyrsten over Persien, og efter ham kommer Grækenlands åndsfyrste. Men inden jeg vender tilbage, vil jeg fortælle dig, hvad der står skrevet i Sandhedens Bog.