Gamle Testamente

Nye Testamente

Amos 7:1-7 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

1. Herren viste mig følgende syn: Efter at den tidlige afgrøde var klar til høst (den, som kongen får en del af), og de andre afgrøder var begyndt at komme op, lod Herren græshopper invadere landet,

2. og de åd alle grønne planter. Da råbte jeg: “Herre, min Gud, tilgiv dit folk! Hvordan skal Israel overleve? Det er jo kun et lille folk!”

3. Da forbarmede Herren sig og sagde: “Hvad du så, vil alligevel ikke ske!”

4. Derpå viste Herren mig et andet syn: Jeg så en regn af ild nærme sig. Den opbrændte havet og var i gang med landjorden.

5. Da råbte jeg: “Herre, min Gud, stands ilden! Hvordan skal Israel overleve? Det er jo kun et lille folk!”

6. Da forbarmede Herren sig og sagde: “Hvad du så denne gang, vil heller ikke ske!”

7. Så viste Herren mig et tredje syn: Han stod på en lodret mur med et blylod i hånden.

Læs fyldestgørende kapitel Amos 7