Gamle Testamente

Nye Testamente

Amos 5:2-11 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

2. “Israel, den skønne ungmø, er faldet,hun kan ikke rejse sig.Hun ligger forladt på jorden,ingen hjælper hende op!”

3. Gud Herren siger: “Den by, som sender 1000 mænd i krig, får kun 100 tilbage, og den by, som sender 100, får kun 10 tilbage.”

4. Herren siger til Israels folk: “Søg mig, så skal I leve!

5. Søg ikke afguderne i Betel, Gilgal og Beʼersheba, for Gilgal bliver ført i eksil, og Betel bliver jævnet med jorden.”

6. Ja, søg Herren, så skal I leve. Ellers vil han komme imod jer som en fortærende ild, og ingen af Betels afguder kan slukke den.

7. I lader hånt om retfærdighed og foragter hæderlighed.

8. I burde søge Herren, som skabte Syvstjernen og Orion; han, som udskifter nattens mørke med morgenlys og gør dag til nat; han, som opsamler havets vand og lader det øse ned på jorden. Herren er hans navn.

9. Han sender ødelæggelse over stærke byer og nedbryder alle deres forsvarsværker.

10. Hvorfor hader I dem, der taler sandhed, og dem, der fælder retfærdige domme?

11. I tramper på de fattige og lægger urimelige afgifter på deres kornhøst. Derfor skal I ikke opleve at nyde livet i de fornemme stenhuse, I er ved at bygge, eller fylde jer med vinen fra de vingårde, I er ved at anlægge.

Læs fyldestgørende kapitel Amos 5