Gamle Testamente

Nye Testamente

5. Mosebog 9:1-6 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

1. Hør efter, Israels folk! Nu er det tid at gå over Jordanfloden og erobre landet fra folkeslagene på den anden side. De er større og stærkere end jer og bor i byer med himmelhøje mure.

2. Blandt dem bor de frygtede anakitter, kæmper, som siges at være uovervindelige.

3. Men Herren, jeres Gud, vil gå foran jer som en fortærende ild, der ødelægger alt på sin vej, og I vil hurtigt besejre dem og udrydde dem, sådan som Herren har lovet.

4-5. Når Herren rydder dem bort foran jer og giver jer landet i besiddelse, må I ikke sige: ‘Herren hjalp os, fordi vi fortjente det!’ Nej, det er ikke jer, der fortjener hans hjælp, men dem, der fortjener hans straf. Han driver dem ud af landet på grund af deres ondskab og for at opfylde sit løfte til jeres forfædre, Abraham, Isak og Jakob.

6. Jeg kan forsikre jer om, at Herren ikke giver jer det dejlige land, fordi I har gjort jer fortjent til det. I er nemlig et stædigt og oprørsk folk!

Læs fyldestgørende kapitel 5. Mosebog 9