Gamle Testamente

Nye Testamente

5. Mosebog 6:2-14 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

2. I skal vise ærefrygt for Herren, jeres Gud, så I selv, jeres børn og børnebørn livet igennem adlyder alle hans befalinger. Gør I det, vil I få et godt og langt liv.

3. Hør derfor opmærksomt efter, Israels folk, og vær rede til at adlyde lovene, så det må gå jer godt, og I må blive til et stort folk i et land, der ‘flyder med mælk og honning’, sådan som jeres forfædres Gud har lovet jer.

4. Israels folk, hør efter! Herren er vores Gud—Herren alene!

5. Du skal elske Herren, din Gud, af hele dit hjerte, med alle dine tanker, med liv og sjæl og med al din styrke!

6. De her ord, som jeg i dag pålægger dig, skal du have ind på rygmarven,

7. så du lærer dine børn dem og taler om dem hvor som helst og når som helst, ude og hjemme, ved sengetid og om morgenen.

8-9. Bind dem om håndleddet, sæt dem på din pande og skriv dem på dørstolpen som et tegn på, at dine handlinger og tanker og dit hverdagsliv skal styres af Herrens ord.

10. Når Herren, jeres Gud, har ført jer ind i det land, han lovede jeres forfædre Abraham, Isak og Jakob, og givet jer store og smukke byer, I ikke selv har haft besværet med at bygge,

11. prægtige huse med indbo, I ikke selv har samlet, med vandreservoirer, I ikke selv har udhugget af klippegrunden, med vingårde og olivenlunde, I ikke selv har plantet, og I har taget for jer af retterne,

12. da skal I passe på, at I ikke glemmer Herren, som frelste sit folk fra slaveriet i Egypten.

13. Det er Herren, din Gud, du skal vise ærefrygt, og ham alene du skal tjene. Det er kun ved hans navn, du har lov at sværge på, at du taler sandt.

14. I må ikke dyrke nabofolkenes guder,

Læs fyldestgørende kapitel 5. Mosebog 6