Gamle Testamente

Nye Testamente

5. Mosebog 6:11-21 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

11. prægtige huse med indbo, I ikke selv har samlet, med vandreservoirer, I ikke selv har udhugget af klippegrunden, med vingårde og olivenlunde, I ikke selv har plantet, og I har taget for jer af retterne,

12. da skal I passe på, at I ikke glemmer Herren, som frelste sit folk fra slaveriet i Egypten.

13. Det er Herren, din Gud, du skal vise ærefrygt, og ham alene du skal tjene. Det er kun ved hans navn, du har lov at sværge på, at du taler sandt.

14. I må ikke dyrke nabofolkenes guder,

15. for Herren er en Gud, der ikke tåler rivaler. Ellers vil hans vrede ramme jer og udslette jer fra jordens overflade.

16. I må ikke provokere Herren, jeres Gud, som dengang jeres forældre gjorde oprør mod ham ved Massa.

17. I skal adlyde hans ord til punkt og prikke

18. og gøre, hvad der er godt og ret i Herrens øjne. Da vil det gå jer godt, så I får lykke til at erobre det gode land, han lovede jeres forfædre.

19. Ja, Herren selv har lovet at jage fjenderne på flugt foran jer.

20. Når jeres sønner i fremtiden spørger jer: ‘Hvad er hensigten med de love og forordninger, Herren, vores Gud, har givet os?’

21. skal I svare: ‘Dengang Israels folk var slaver i Egypten, befriede Herren dem med magt og vælde,

Læs fyldestgørende kapitel 5. Mosebog 6