24. og bønfaldt mig: ‘I dag har Herren, vores Gud, vist os sin herlighed og storhed, så vi endog med egne ører har hørt hans stemme fra ilden, og vi har erfaret, at det er muligt at høre Guds røst, uden at man dør af det.
25. Men vi er bange for, at den vældige ild vil fortære os, hvis Herren bliver ved med at tale til os på den måde.
26. Trods alt er det aldrig tidligere sket, at nogen overlevede at komme så tæt på den levende Gud.
27. Derfor skal du, Moses, fremover tale med Gud alene og bagefter fortælle os, hvad han sagde, så vi kan handle derefter.’
28. Herren hørte jeres bøn og sagde til mig: ‘Jeg har hørt, hvad folket har sagt, og det er rigtigt af dem at være forsigtige.
29. Gid de må bevare denne ærefrygt for mig, så de altid af hjertet ønsker at adlyde mine befalinger. Da vil det gå dem og deres efterkommere godt i al fremtid.
30. Gå nu ned og sig til dem, at de skal vende hjem til deres telte.
31. Når du kommer tilbage til mig, vil jeg give dig de love, du skal lære dem, for at de kan overholde dem i det land, jeg giver dem.’ ”
32. Derpå sagde Moses til folket, som nu opholdt sig på Moabs sletter: “I skal følge Herren, jeres Guds, befalinger til punkt og prikke og ikke på nogen måde gå på kompromis med dem.
33. Gør I det, vil I få et langt og godt liv i det land, I snart skal ind og tage i besiddelse.