Gamle Testamente

Nye Testamente

5. Mosebog 5:10-26 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

10. Men jeg er også den, der er trofast gennem tusind generationer. Jeg gør godt mod dem, der elsker mig og holder mine befalinger.

11. Du må ikke misbruge Herren, din Guds, navn. Jeg straffer den, der misbruger mit navn.

12. Du skal holde hviledagen hellig, sådan som Herren, din Gud, har befalet.

13. Du har seks dage om ugen til at udføre dit arbejde og dine daglige gøremål,

14. men den syvende dag er en hviledag, som er indviet til Herren, din Gud. Den dag må du ikke udføre nogen form for arbejde. Det gælder også dine sønner, dine døtre, dine slaver, dine okser, æsler og andre husdyr, og eventuelle fremmede, som bor hos dig. På den dag skal dine slaver have mulighed for at hvile ud ligesom dig.

15. Husk på, at dine forfædre var slaver i Egypten, indtil jeg greb ind og førte dem ud med magt og vælde. Derfor befaler jeg, at du holder hviledagen hellig.

16. Du skal ære din far og din mor, sådan som Herren, din Gud, har befalet dig, så du kan få et langt og godt liv i det land, jeg vil give dig.

17. Du må ikke begå drab.

18. Du må ikke bryde ægteskabet.

19. Du må ikke stjæle.

20. Du må ikke anklage nogen på falsk grundlag.

21. Du må ikke begære andre menneskers ægtefælle, hus, ejendom, slaver, husdyr eller andet, der tilhører dem.’

22. Herren gav de her befalinger til hele folket, da han talte til dem fra ilden på bjerget, som var omgivet af mørke og sorte skyer. Det var de eneste bud, han dengang gav folket, og han skrev dem på to stentavler og gav tavlerne til mig.

23. Men da de hørte hans stemme og så ilden på bjergets top, kom deres ledere

24. og bønfaldt mig: ‘I dag har Herren, vores Gud, vist os sin herlighed og storhed, så vi endog med egne ører har hørt hans stemme fra ilden, og vi har erfaret, at det er muligt at høre Guds røst, uden at man dør af det.

25. Men vi er bange for, at den vældige ild vil fortære os, hvis Herren bliver ved med at tale til os på den måde.

26. Trods alt er det aldrig tidligere sket, at nogen overlevede at komme så tæt på den levende Gud.

Læs fyldestgørende kapitel 5. Mosebog 5