Gamle Testamente

Nye Testamente

5. Mosebog 4:1-8 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

1. Moses fortsatte sin tale: “Israels folk, lyt omhyggeligt til de love og forordninger, jeg her pålægger jer at overholde, så I kan blive i live og gå ind og tage det land i besiddelse, som Herren, jeres fædres Gud, vil give jer.

2. I må ikke lægge noget til eller trække noget fra, men I skal adlyde de her befalinger, som kommer fra Herren, jeres Gud.

3. I har været vidne til Herrens straf ved Peors bjerg, hvor han udryddede alle, der dyrkede Baʼal.

4. Det er kun de af jer, der holdt jer til Herren, som i dag er i live.

5. De love og forordninger, jeg giver jer, har jeg fået fra Herren, min Gud, og I skal sørge for at overholde dem, også når I tager landet i besiddelse.

6. Hvis I overholder dem, vil I blive kendt som et folk med visdom og indsigt. Når de omkringboende folk hører om de her love, vil de sige: ‘Israels folk er både et stort og klogt folk.’

7. Er der andre folkeslag, hvis gud kommer dem til hjælp, hver gang de kalder på ham, sådan som Gud Herren gør det for os?

8. Og hvilket folk på jorden kan fremvise så retfærdige love, som dem jeg pålægger jer i dag?

Læs fyldestgørende kapitel 5. Mosebog 4