37. Da vil han spørge: “Hvor er nu jeres guder,dem I troede, der ville hjælpe jer?
38. De åd jo fedtet fra jeres ofreog drak den vin, I gav dem.Lad dem komme jer til hjælp,lad dem beskytte jer!
39. Forstår I nu, at jeg er Gud?Der findes ingen anden som mig.Jeg slår ihjel, men jeg giver også liv,jeg sårer, men jeg læger også.Den, jeg dømmer, kan ingen redde.
40. Jeg løfter min hånd og sværger:Så sandt jeg lever evindelig,
41. vil jeg hvæsse mit lynende sværdog udføre min knusende dom.Jeg vil hævne mig på mine fjender,og hugge dem ned, som hader mig.
42. Mine pile vil svømme i blod,mit sværd vil svælge i kød.Det udgyder faldnes og fangnes blod,hugger de tapreste hoveder af.”
43. Glæd jer, I folkeslag, sammen med hans folk,for Herren vil hævne sine tjeneres blod.Han vil straffe fjendenog skaffe soning for sit folks land.
44-45. Moses stod med Josva ved sin side og fremsagde alle de her ord for hele Israels folk.
46. Derefter sagde han:“De love, jeg har pålagt jer i dag, skal I lægge jer grundigt på sinde, så I kan lære jeres børn at overholde dem.
47. De er ikke tomme ord uden betydning. Jeres liv afhænger af dem! Hvis I adlyder dem, vil I få et langt og godt liv i det land, I skal over og tage i besiddelse på den anden side af Jordanfloden.”
48. Samme dag sagde Herren til Moses:
49. “Om kort tid skal du gå op på Nebos bjergtop i Abarimbjergene i Moabs land over for Jeriko og se ud over Kanaʼans land, det land jeg nu vil give Israels folk.