22. Min vrede er blusset op på ny,den rammer alt fra havets dyb til himlens sky.Jorden lægges øde, der er intet at høste,alverden skal i sin grundvold ryste.
23. De mange ulykker giver dem ingen hvile,jeg skyder på dem med alle mine pile.
24. De bliver ramt af hungersnød og tørke,hærget af pest og dødens mørke.Rovdyrtænder vil flænse dem op,giftige slanger vil hugge i deres krop.
25. På gaden slår fjenden børnene ned,i hjemmene er der hverken ro eller fred.Både børn og unge vil miste livet.De gamle har hvert et håb opgivet.
26. At udrydde dem helt jeg havde i sinde,jeg ville for evigt udslette deres minde.
27. Men så ville det lyde i fjendens lejr:‘Det var vores magt, der gav os sejr!’
28. Mit folk er uden forstand,fatter de da ingenting?
29. Havde de bare haft visdom til at se,havde de været klar over, hvad der ville ske.
30. Kunne en enkelt fjende jage tusind af dem på flugt,eller to fjender med ti tusind krigere få bugt,hvis ikke jeg havde vendt dem ryggen,hvis ikke deres beskytter havde trukket sig bort?
31. Deres fjender har ikke en sådan beskytter,og det ved de godt.
32. De er fordærvede som Sodoma,lige så rådne som Gomorra,de er som bitre vindruerfra giftige drueklaser,