1-3. Lyt efter, himmel og jord,livgivende er mine ord,forfriskende er min talesom dug i grønne dale.Om Herren jeg vil jer lære,så I lever ham til ære!
4. Som en klippe er Herren urokkelig,en trofast Gud, helt uden svig.
5. Men hans eget folk, åh, hvilken skam,vendte ryggen til og svigtede ham.
6. Hvilken tåbelighed at begå,hvilken måde at lønne hans trofasthed på.Er han ikke jeres skaber og far,som har givet jer alt, hvad I har?
7. Lad nu tankerne gå tilbageog husk på fortidens dage.Lad de, som er grånet af ælde,om tegn og undere fortælle.
8. Da Herren fordelte jordenmellem folk fra syden til norden,satte han landenes skelmed tanke på menneskers vel.
9. Men Israel beholdt han selv.Det folk blev hans ejendom.
10. Han fandt dem i ødemarken tomunder ørkenhimlens brændende hvælv.Han vogted’ dem fra det høje,som man værner sit sårbare øje.
11. Som en ørn, der skubber ungen ud af redenog spreder vingerne ud forneden,han løfted’ sit folk på sit vingefangog bar dem fremad dagen lang.
12. Herren ville selv dem føre,ingen fremmed gud fik lov dem at røre.
13. De bosatte sig i landet med bakker og slugterog blev næret af markens og træernes frugter.Fra klippens spalter fik de honning på bord,de fik olivenolie trods den stenede jord.
14. Mælk fra geder og køer kunne tørsten slukke,kød fra Bashans tyre, væddere og bukke.De høstede en hvede så fin,og dertil den blodrøde druevin.
15. Israel blev forkælet og fed,opblæst og egenrådig derved.De forkastede deres Skaber og Gud,foragtede deres Frelsers bud.