1-3. Lyt efter, himmel og jord,livgivende er mine ord,forfriskende er min talesom dug i grønne dale.Om Herren jeg vil jer lære,så I lever ham til ære!
4. Som en klippe er Herren urokkelig,en trofast Gud, helt uden svig.
5. Men hans eget folk, åh, hvilken skam,vendte ryggen til og svigtede ham.
6. Hvilken tåbelighed at begå,hvilken måde at lønne hans trofasthed på.Er han ikke jeres skaber og far,som har givet jer alt, hvad I har?
7. Lad nu tankerne gå tilbageog husk på fortidens dage.Lad de, som er grånet af ælde,om tegn og undere fortælle.
8. Da Herren fordelte jordenmellem folk fra syden til norden,satte han landenes skelmed tanke på menneskers vel.
9. Men Israel beholdt han selv.Det folk blev hans ejendom.
10. Han fandt dem i ødemarken tomunder ørkenhimlens brændende hvælv.Han vogted’ dem fra det høje,som man værner sit sårbare øje.