16. At de vakte Guds vrede rørte dem ikke,de forlod ham til fordel for nye skikke.
17. De ofred’ til dæmoner, som kun er tomhed,frugten af menneskers frygtsomhed.Til væmmelige afguder de sig vendte,nye guder, som fædrene ikke kendte.
18. De glemte den Gud, som livet dem gav,skubbede ham ud i glemslens hav.
19. Derfor må han støde sine egne børn bort—tænk at han skulle lide en så frygtelig tort!
20. Herren siger:“Jeg vender dem ryggen og ser, hvad der sker.De børn kan jeg ikke regne med mer.De lovede mig troskab og lydighed,men var falske og utro til stadighed.
21. De har provokeret mig med tomheds guder,de har opført sig som en anden luder.Så provokerer jeg dem ved at elske en anden,jeg vil gøre dem jaloux på et ‘uvidende’ folk.
22. Min vrede er blusset op på ny,den rammer alt fra havets dyb til himlens sky.Jorden lægges øde, der er intet at høste,alverden skal i sin grundvold ryste.
23. De mange ulykker giver dem ingen hvile,jeg skyder på dem med alle mine pile.
24. De bliver ramt af hungersnød og tørke,hærget af pest og dødens mørke.Rovdyrtænder vil flænse dem op,giftige slanger vil hugge i deres krop.
25. På gaden slår fjenden børnene ned,i hjemmene er der hverken ro eller fred.Både børn og unge vil miste livet.De gamle har hvert et håb opgivet.
26. At udrydde dem helt jeg havde i sinde,jeg ville for evigt udslette deres minde.
27. Men så ville det lyde i fjendens lejr:‘Det var vores magt, der gav os sejr!’