22. Moses skrev ordene ned med det samme, og han lærte israelitterne sangen allerede samme dag.
23. Derefter talte Herren direkte til Josva og sagde: “Vær modig og uden frygt. Det bliver din opgave at føre Israels folk ind i det land, jeg har lovet dem. Husk, at jeg vil gå med dig og hjælpe dig.”
24. Da Moses havde nedskrevet alle de love, som findes i denne bog,
25. gav han de præster, der havde ansvaret for pagtens ark, ordre til
26. at lægge lovbogen ved siden af arken som et vidnesbyrd over for Israels folk.
27. “Jeg ved godt, hvor oprørske og stædige Israels folk er,” sagde han til dem. “Det var slemt nok, mens jeg var deres leder. Hvor meget værre bliver det så ikke, når jeg er død og borte?
28. Kald nu alle folkets ledere sammen, så jeg kan tale til dem og kalde himlen og jorden til vidne imod dem.
29. Jeg er klar over, at folket efter min død vil blive ulydige og forlade den vej, jeg har anvist dem. Ondskaben vil brede sig, så de synder imod Herren. Derved fremkalder de hans vrede, og da kommer ulykken over dem.”
30. Derpå fremsagde Moses for hele Israels folk den sang, han havde fået af Herren: