Gamle Testamente

Nye Testamente

5. Mosebog 29:1-2-13-14 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

1-2. Moses fortsatte med at tale til folket: “I har hørt om de vældige undere og frygtelige plager, som Herren sendte over egypterkongen, hans tjenere og hele hans folk.

3. Men Herren har endnu ikke givet jer forstand til at fatte det, øjne til at se det eller ører til at høre det.

4. I 40 år har han ført jer gennem ørkenen, uden at jeres tøj og sko blev slidt op.

5. I fik hverken almindeligt brød eller vin og øl, men Herren sørgede for jeres behov for at lære jer at sætte jeres lid til ham som Herren, jeres Gud.

6. Da vi kom hertil, rykkede kong Sihon af Heshbon og kong Og af Bashan ud imod os, men vi tilintetgjorde dem

7. og overdrog deres land til Rubens og Gads stammer samt Manasses halve stamme.

8. Overhold derfor omhyggeligt pagtens betingelser, så I må få velsignelse og fremgang i alt, hvad I tager jer for.

9. I dag står I for Herrens ansigt sammen med jeres stammeoverhoveder og ledere på alle niveauer,

10. jeres koner og børn og de fremmede, som hugger brænde og henter vand for jer.

11. I står her for under ed at skulle tilslutte jer den pagt, som Herren i dag vil indgå med jer.

12. Gør I det, skal I være hans folk, og han vil være jeres Gud, sådan som han også lovede jeres forfædre Abraham, Isak og Jakob.

13-14. Denne pagt gælder ikke kun jer, som står her i dag, men også de kommende generationer i Israel.

Læs fyldestgørende kapitel 5. Mosebog 29