Gamle Testamente

Nye Testamente

5. Mosebog 27:14-25 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

14. Levitterne skal så med høj røst erklære over for hele Israels folk:

15. ‘Herren afskyr afgudsdyrkelse, og han vil dømme enhver, der laver støbte eller udskårne afgudsbilleder og i al hemmelighed stiller dette menneskeværk op!’ Og folket skal svare: ‘Ja, bestemt!’

16. ‘Guds dom over enhver, der ringeagter sin far eller mor!’ Og folket skal svare: ‘Ja, bestemt!’

17. ‘Guds dom over enhver, der flytter markskellet mellem sin og sin nabos jord!’ Og folket skal svare: ‘Ja, bestemt!’

18. ‘Guds dom over enhver, der leder den blinde vild!’ Og folket skal svare: ‘Ja, bestemt!’

19. ‘Guds dom over enhver, der behandler de fremmede, enkerne eller de forældreløse uretfærdigt!’ Og folket skal svare: ‘Ja, bestemt!’

20. ‘Guds dom over enhver, der står i forhold til sin fars kone!’ Og folket skal svare: ‘Ja, bestemt!’

21. ‘Guds dom over enhver, der har seksuel omgang med dyr!’ Og folket skal svare: ‘Ja, bestemt!’

22. ‘Guds dom over enhver, der står i forhold til sin søster eller halvsøster!’ Og folket skal svare: ‘Ja, bestemt!’

23. ‘Guds dom over enhver, der står i forhold til sin svigermor!’ Og folket skal svare: ‘Ja, bestemt!’

24. ‘Guds dom over enhver, der med overlæg slår et andet menneske ihjel!’ Og folket skal svare: ‘Ja, bestemt!’

25. ‘Guds dom over enhver, der tager imod betaling for at slå et andet menneske ihjel!’ Og folket skal svare: ‘Ja, bestemt!’

Læs fyldestgørende kapitel 5. Mosebog 27