Gamle Testamente

Nye Testamente

5. Mosebog 19:1-8-9 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

1. Når Herren, jeres Gud, har udryddet landets befolkning, og I slår jer ned i deres byer og huse,

2-3. skal I udvælge tre tilflugtsbyer, hvor drabsmænd kan søge tilflugt. Opdel landet i tre distrikter med en tilflugtsby i hvert distrikt, og sørg for, at vejene dertil er farbare.

4. Hvis nogen ved et uheld kommer til at slå et andet menneske ihjel, og der altså ikke er tale om en fjendtlig handling, kan vedkommende bringe sig i sikkerhed i en tilflugtsby.

5. Hvis to mænd f.eks. er ved at fælde et træ i skoven, og den enes øksehoved ryger af og slår den anden ihjel, kan drabsmanden flygte til nærmeste tilflugtsby,

6-7. og den dødes slægtning, som ønsker hævn, må ikke røre drabsmanden, så længe han befinder sig i tilflugtsbyen. Byerne skal ligge centralt i de tre distrikter, så man let og uhindret kan nå dem, ellers kan drabsmanden undervejs risikere at blive indhentet og dræbt af den dødes slægtning, på trods af at han ikke er skyldig i mord.

8-9. Hvis I fremover vil adlyde de befalinger, jeg pålægger jer i dag, så I elsker Herren, jeres Gud og holder jer til ham, vil han udvide jeres grænser, som han har lovet jeres forfædre, og da bliver der behov for endnu tre tilflugtsbyer,

Læs fyldestgørende kapitel 5. Mosebog 19